Tema: Når hospitalet bliver hverdag.
Børn der er på hospitalet i længere perioder på grund af kronisk, tilbagevendende eller alvorlig sygdom, må vænne sig til en helt anderledes hverdag. I disse tilfælde spiller hospitalsklovnen en særligt vigtig rolle.
For børn og unge med langvarige sygdomsforløb bliver frikvarterer, skoleudflugter og legeaftaler erstattet med blodprøver, medicin og lange ventetider. Her bliver hospitalsklovnene et trygt og genkendeligt element i en hektisk og usikker tid, hvor frygt, uvished og svære følelser fylder allermest.
Tunge følelser i et let univers
Mange børn føler sig isolerede og alene på hospitalet. Det kan være svært for vennerne i skolen at forstå, hvad det vil sige at være syg, og børnene kan samtidig frygte at gøre deres forældre kede af det, hvis de deler svære følelser.
Hospitalsklovnene skaber glæde og smil, men de rummer samtidig de svære følelser – og de kan håndtere dem på en anden måde end andre voksne kan. For børn med alvorlig sygdom kan hospitalsklovnene skabe et frirum, hvor børnene kan forholde sig til deres situation i et andet univers eller drømme sig langt væk fra alt det svære.
Jeg kan huske en dag, hvor min klasse skulle på en tur, som jeg virkelig gerne ville med på, men jeg skulle på hospitalet. Da jeg kom ind på hospitalet, var hospitalsklovnene der, og vi lavede sjov med, at de sikkert ville kede sig rigtig meget uden mig. Det gjorde det meget lettere, at jeg også havde venner på hospitalet
Anna, 14 år.
Fra klasseudflugter til kørestolskapløb
Sygdom bliver hurtigt en del af børns selvopfattelse. De føler sig anderledes og udelukket, og kæmper for at holde fast i en normal hverdag. Men undersøgelser og behandlinger tager hverken højde for frikvarterer, legeaftaler eller klasseudflugter, og det gør det svært at være en del af det sociale.
Hospitalsklovnene ser direkte igennem sygdommen og rummer barnet, som det er. Helt uden at forvente, måle, analysere og vurdere. Hospitalsklovnen ser ikke et sygt barn, men et barn der har behov for rolige ukuleletoner, lynhurtige kørestolskapløb eller en snak om det hele og det halve.
Vidste du…?
- at 10% af danske børn lider af en alvorlig kronisk sygdom
Kilde: Hilde Balling (ed.) (2012) Sociale forholds betydning for håndtering af børn med kronisk sygdom. Version 1.0. Sundhedsstyrelsen
- at børn, der har været indlagt, føler sig oftere ensomme end andre børn, 11% af børn, der har været indlagt føler sig altid eller tit ensomme – de samme gælder kun for 5% af de børn, der ikke har været indlagt
Kilde: Børnerådet (2017): Jeg er ikke min sygdom
- forskning viser, at børn ramt af sygdom har en større risiko for mobning. Flere af dem har det svært med relationerne til deres jævnaldrende
Kilde: Danske Patienter (2015): Skoleliv med sygdom – en gennemgang af forskningslitteratur
Hospitalsklovnen bøjer hospitalets lige linjer
Midt i virvaret af undersøgelser og behandlinger har børnene et stort behov for at opleve noget, der minder om deres normale hverdag. Børnene har brug for leg og sjove aktiviteter, der kan give dem et pusterum fra hospitalets rutiner.
Hospitalsklovnene vender den forudsigelige hospitalshverdag på hovedet og bryder børnenes forventninger. Med den røde næse har de nemlig frihed til at bøje hospitalets lige linjer. Hospitalsklovnene kan forvandle dropstativet til et juletræ, fejre fødselsdag for en ny nyre eller udfordre bamserne til pudekamp.
Forældrehjerterne får lov at puste ud
Når et barn er indlagt, bliver hele familien trukket med ind i hospitalshverdagen – både fysisk og følelsesmæssigt. Mor, far, lillesøster og mormor bliver ramt af følelsen af bekymring, uvished og frustration.
Hospitalsklovnene spiller en vigtig rolle for hele familien ved at skabe glæde, pusterum og afbræk i en ellers stressende og rutinepræget hospitalsverden. Hospitalsklovnene kan give forældrene et øjeblik, hvor bippende maskiner og lægefodtrin overdøves af børnelatter, og hvor forældrehjerterne kan puste ud.
”Hospitalsklovnen Luna er det trygge i det utrygge”
Jeppe måtte gennem mange undersøgelser, behandlinger og brækkede knogler, før lægerne fandt ud af, at han havde knogleskørhed. Men utrygheden, der fulgte med, fandt han heldigvis hurtigt medicinen mod: Nemlig hospitalsklovnen Luna.
