Giv smil og livsglæde videre i dit testamente .
Når du testamenterer et beløb til Danske Hospitalsklovne, er du med til at sikre, at hospitalsklovnene fortsat kan invitere indlagte børn med ind i en verden af fantasi, poesi og fortryllelse.
For mange børn er hospitalsklovnen en tryg hånd at holde i, når livet på hospitalet gør ondt. Hospitalsklovnene møder og anerkender barnet der, hvor det er. I angsten, i glæden, i kedsomheden. I dag er der 69 hospitalsklovne i Danmark.
Når du skriver testamente, kan du selv bestemme over 75% af dine midler, selvom du har børn. Mange voksne børn finder det naturligt, at deres forældre også gerne vil støtte en sag, som står hjertet nært i deres testamente.
Arvedonationer gør en forskel
Et testamente giver dig mulighed for selv at bestemme, hvordan du vil fordele din formue. Det betyder, at du sagtens kan testamentere det, du ønsker til din ægtefælle, børn og andre slægtninge samt et beløb til Danske Hospitalsklovne.
En arv til Danske Hospitalsklovne går ubeskåret til arbejdet hos indlagte børn, fordi Danske Hospitalsklovne ikke betaler bo- eller tillægsboafgift.
Sammen med mere end 50 andre velgørende organisationer er Danske Hospitalsklovne en del af arvesamarbejdet ”Det Gode Testamente”. Formålet med samarbejdet er at sætte fokus på, at man kan betænke velgørenhed i sit testamente.
Økonomiske fordele for dig, der ikke har børn
Hvis ikke du har børn, kan du indsætte Danske Hospitalsklovne i dit testamente, uden at det går ud over arven til dine slægtninge eller andre pårørende.
Du kan nemlig bestemme, at Danske Hospitalsklovne skal betale arveafgiften af det beløb, du ønsker at videregive til dine familiemedlemmer eller venner. På den måde kan der reelt set komme flere penge ud af dit bo samtidig med, at du støtter en god sag. Det hedder ”30%-løsningen”.
Herunder vises et eksempel på en arv på 1. mio. kr.
Sådan opretter du et testamente
Overvej hvad der er vigtigt for dig
Hvordan skal dine midler bruges, efter du er gået bort? Hvem skal arve og hvor meget? Det kan være konkrete beløb, procentdel af arven eller et miks.
Aftal en tid med advokaten
Vi anbefaler, at du taler med en advokat, som kan hjælpe dig med at udforme dit testamente. Hvis ikke du har en advokat, kan vi sætte dig i kontakt med en. Danske Hospitalsklovne dækker op til 5.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokat for oprettelse af testamente, hvori foreningens arbejde tilgodeses. Tilskuddet er skattepligtigt.
Mød advokaten
Advokaten sørger for, at dine ønsker bliver formuleret i testamentet på en måde, så der ikke er tvivl om, hvordan arven skal fordeles, og advokaten sørger samtidig for, at dit testamente overholder de lovmæssige krav. Når du sammen med advokaten har udformet testamentet, skal det underskrives hos notaren.
Ok fra notaren
Med notarens underskrift på dit testamente kan der ikke sås tvivl om ægtheden. Og en kopi af testamentet bliver sendt til Centralregistret for Testamenter. Her opbevares testamentet fortroligt indtil den dag, hvor det skal bruges. Et notarunderskrevet testamente vil altid blive åbnet efter ens død, så man er sikker på at arven bliver fordelt efter ens ønsker. Se hvad du skal have med til notaren
Se hvad vi bruger pengene til
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til uforpligtigende at kontakte arveansvarlige Alice Amund Nielsen. Vi kan også hjælpe med at finde en advokat, hvis du ikke allerede har en.