”Hospitalsklovnen Luna er det trygge i det utrygge”.
Jeppe måtte gennem mange undersøgelser, behandlinger og brækkede knogler, før lægerne fandt ud af, at han havde knogleskørhed. Men utrygheden, der fulgte med, fandt han heldigvis hurtigt medicinen mod: Nemlig hospitalsklovnen Luna.
Allerede da Jeppe var to år gammel, blev han første gang indlagt på hospitalet. Og indlæggelsen viste sig hurtigt at være den første af mange.
– Da Jeppe var lille, troede vi, han bare var enormt uheldig. Han har brækket både ryggen, armene, benene… Vi har slet ikke tal på, hvor mange gange han har haft brækket noget. Da Jeppe var 13 år gammel, brækkede han ryggen for anden gang, og vi blev sendt til Center for Sjældne Sygdomme, hvor de fandt ud af, at Jeppe har knogleskørhed, siger Jeppes mor, Christine.
Ham den uheldige
Jeppes mange knoglebrud betød, at han i perioder måtte undvære sin skole og sine venner i flere måneder ad gangen. Og det gjorde det svært for Jeppe at holde fast i det sociale.
– For hans venner i klassen var han ham den uheldige, der aldrig var der. De turde jo næsten ikke at lege med ham, for hvad hvis han brækkede et eller andet? Han har misset en stor del af fællesskabet i skolen på grund af sin sygdom, siger Jeppes mor.
“Luna er tryghed”
Da Jeppe var syv år gammel, trådte hospitalsklovnen Luna ind på hans hospitalsstue og direkte ind i familiens hjerter. Med sig havde Luna nemlig al den tryghed, Jeppe sad og manglede, når de hvide hospitalsvægge var kolde, og vennerne var langt væk.
– Jeg følte mig tryg ved Luna fra første gang, jeg mødte hende. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det at komme ind på hospitalet og blive mødt af en, jeg kendte, og som havde glædet sig til at se mig, betød bare rigtig meget. Hun fik mig til at føle mig virkelig tryg, selvom der skete en masse ting rundt om mig, der var utrygge og ubehagelige. For mig er Luna bare tryghed, siger Jeppe.
– Luna har altid været det trygge i det utrygge. Både da Jeppe var 7 år gammel, og nu hvor han er 19. Det går lige i morhjertet. Selvom man er voksen, kan man have brug for en Luna. Tryghed har man jo brug for, uanset hvor gammel man er, siger Jeppes mor.
I dag er Jeppe 19 år gammel og er på hospitalet en gang om året for at blive undersøgt og få medicin, der skal styrke hans knogler. Her mødes han altid med hospitalsklovnen Luna til en snak om, hvordan det går, og til deres årlige billede sammen.
