Når Anna savner klassekammeraterne, er hospitalsklovnene hendes
venner.
Annas hverdag ligner ikke hendes klassekammeraters. Imens veninderne griner og fjoller med hinanden i frikvartererne, bruger Anna nemlig timelange minutter på hospitalsstuen. Derfor betyder det ekstra meget for hende, at hospitalsklovnene møder hende med et brag af en frikvartersfest, når hun træder ind på hospitalet.
Anna har haft sin faste gang på hospitalet så længe, hun kan huske. Da hun er halvandet år gammel, får hun nemlig konstateret gigt. Sygdommen betyder, at Anna i perioder må erstatte mange skoledage med hospitalsbesøg.
– I starten var vi rigtig meget på hospitalet for at få medicin til Anna. Efter noget tid fik vi noget, hun kunne få derhjemme, men hun havde så meget angst for det, at vi var nødt til at komme ind på hospitalet igen. I en lang periode var vi der hver anden uge, fortæller Annas mor, Hulda.
“Kan vi ikke vente til efter frikvarteret?”
Med Annas mange hospitalsbesøg, smerter og følgesygdomme går hun glip af meget af det sociale i skolen, og for Anna er det noget af det allersværeste ved at være syg.
– Da Anna var lille, var alle de ubehagelige ting, som blodprøver og nåle, det sværeste ved at være på hospitalet. Men da hun blev ældre, handlede det mere om alt det, hun gik glip af i skolen. Hvis vi skulle køre til hospitalet før et frikvarter, var hun virkelig ked af det og sagde ”ej, kan vi ikke vente til efter frikvarteret?”, for hun følte jo, at hun gik glip af både det faglige og det sociale, siger Annas mor.
Venner på hospitalet
Selvom det er svært for Anna at undvære veninderne fra klassen, når hun er på hospitalet, mangler hun hverken sjov eller ballade, når hun er der. Allerede da Anna er fire år gammel, møder hun nemlig tre røde næser, der viser sig at blive lige præcis det, hun mangler på hospitalet – venner.
– Jeg kan huske en dag, hvor min klasse skulle på en tur, som jeg virkelig gerne ville med på, men jeg skulle på hospitalet. Da jeg kom ind på hospitalet, var hospitalsklovnene der, og vi lavede sjov med, at de sikkert ville kede sig rigtig meget uden mig. Det gjorde det meget lettere, at jeg også havde venner på hospitalet, fortæller Anna.
– De har fjollet rigtig meget sammen og grinet helt vildt. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan det havde været uden hospitalsklovnene. Når hun ikke har kunnet være sammen med veninderne fra klassen, så har hun haft venner på hospitalet, og det har vejet op for noget af det sociale, hun er gået glip af. Det har jo nærmest været som at gå fra den ene fest til den anden, siger Annas mor.
I dag er Anna 14 år gammel og får sin medicin derhjemme. Men når hun hver tredje måned er på hospitalet, er det aldrig uden gensynsglæde over at se sine hospitalsklovnevenner.
