“Hospitalsklovnene favner ikke bare Rumle, men hele vores familie”.

Indlæggelser og undersøgelser er dagligdagen for 3-årige Rumle og hans familie, men midt i alvoren finder de et lille legende klovneunivers, hvor alvoren ikke kan trænge ind.

Da Rumle blev født, var der ikke den almindelige barnegråd og hospitalsstuen blev hurtigt fyldt med læger og sygeplejersker. Alt Rumles blod havde nemlig samlet sig i hans hoved, og det har efterfølgende givet ham epilepsi, cerebral parese og sygdommen CVI, der er en hjernebetinget synssygdom. Derfor er familien også velkendte ansigter på hospitalet.

Hospitalsklovnene spiller en rolle for hele familien

Selvom Rumles og familiens liv består af månedlige hospitalsbesøg, så prøver de sammen at få det bedste ud af tiden på hospitalet. Når familien skal afsted, har de altid styr på, hvem af hospitalsklovnene der er på vagt.

– Man bliver jo træt… Man bliver træt af et hav af informationer og læger og sygeplejersker i en lind strøm. Og så trænger man til noget energi og noget magi og noget trylleri. Og så er hospitalsklovnene der bare, fortæller Rumles mor, Signe.

Hospitalsklovnene spiller en stor rolle for Rumle, men også for resten af familien og særligt for storesøster Marie:

– Rumles storesøster Marie har jo været udefraseende på alt det, der er sket med Rumle, men når hun har mødt hospitalsklovnene, er hun blevet overbevist om, at hospitalet ikke er et farligt sted at komme. Der er også nogen at lege med. Og det er jo bare fedt, at det er smittet af på hele familien. De er der ikke kun for Rumle, men også for os som forældre og ikke mindst for Marie, siger Rumles far.

Marie nyder hvert et magisk sekund med hospitalsklovnene så meget, at hun har fået sin helt egen røde næse og har givet sig selv hospitalsklovnenavnet “Perle”.

  • at 33.000 børn hvert år oplever, at en søskende bliver alvorligt syg. Kilde: Danske Patienter (2016): Børn som pårørende
Rumles familie overrækker donation

Vi vil så gerne give noget tilbage”

Midt imellem indlæggelser, kontroller og undersøgelser finder familien jævnligt nye måder at støtte Danske Hospitalsklovnes arbejde på, og har både afholdt Klovneløb og livekoncert.

– Det med at sætte sig selv til side er en vigtig dimension i vores familie. Hvis vi kan være forgangsmennesker ved at samle ind til en god sag, så vil vi meget gerne det. Hospitalsklovnene har ikke bare været favnende for Rumle, men hele vores familie. Det er tryghedspersoner, og vi er en familie, der vil give rigtig meget tilbage til hospitalsklovnene, fortæller Mikkel.

Læs mere om, hvilken betydning hospitalsklovnene har, når hospitalet bliver hverdag:

Giv indlagte børn en tryg hånd at holde i når livet på hospitalet gør ondt.

Vælg beløb(Påkrævet)