Hospitalsklovnen Petunia: “Det er vigtigt at lukke lyset ind”.
Ordet børnehospice kan gøre ondt bare ved tanken, fordi døden kommer tæt på. Men gnisten til liv, leg og glæde kan stadig findes hos syge børn og deres familier, og hospitalsklovnens røde næse kan bane vejen dertil.
Børnehospice bliver af mange forbundet med døden, fordi vi kender det som et sted, hvor man normalt tilbringer den sidste tid. Men børnehospice er også for børn med alvorlig sygdom, der kræver særlig pleje og opmærksomhed.
Op til 80 % af familierne, der kommer, er der for at blive aflastet i en periode, hvor der er personale med fokus på behandling og lindring døgnet rundt.
Hospitalsklovnene er der for hele familien
Hospitalsklovnene Petunia, Makaroni og Veranda besøger syge børn og deres familier på Strandbakkehuset.
Pia Cisko, som er hospitalsklovnen Petunia, fortæller, at de raske søskende, som er med på børnehospice, sommetider er dem, der har mest brug for, at der kommer nogen andre, der har lyst til at lege. Det kan måske i perioder være svært for forældrene at have det samme overskud til de raske søskende, fordi så meget andet fylder. Sammen med hospitalsklovnene kan børnene få anerkendelse og succesoplevelser helt på deres egne præmisser og ’turde’ være barn igen i betragtning af situationen.
Det kan næsten føles forbudt at have det sjovt, når ens syge søster eller bror har det dårligt eller måske er døende. Men når vi er i huset, giver vi plads til sjov og leg, hvilket faktisk også hjælper forældrene til at få skuldrene lidt ned og til at trække vejret.
Pia Cisko, hospitalsklovnen Petunia
Leg og samtale kan bearbejde det svære
Pia forklarer, at børn kan gå rundt med store og stærke følelser, og sommetider kan det måske være forløsende at lege vilde fangelege, der får energiniveauet helt op. Andre gange kan hospitalsklovnene sidde på en gynge sammen med barnet og snakke om alt muligt. Legen kan være en indirekte bearbejdning af tanker og følelser.
Hospitalsklovnene ser naturligvis også de børn, der skal tilbringe den sidste tid af deres liv på Strandbakkehuset, vel at mærke hvis børnene har overskud til det.
– Besøget kan være helt nedtonet, hvor vi taler med børnene om det, de har lyst til, eller vi fortæller en historie, spiller musik eller tegner. Vi kan også finde på at holde fest på stuen, lave fjollede konkurrencer som fx hvem der kan have flest kiks i munden på én gang, eller hvad der nu lige falder os ind den dag, siger hun.
Flora og hendes familie havde glæde af hospitalsklovnene til det sidste
6-årige Flora boede på Strandbakkehuset sammen med sine forældre og sin tvillingesøster, da hun blev terminalt syg. Hun havde kræft i hjernen og kunne ikke helbredes, men hun kendte hospitalsklovnene fra flere indlæggelser på hospitalet og havde glæde af de røde næser til det sidste.
Floras mor, Line, lægger vægt på, at vi ikke skal være bange for at tale om døden og ikke mindst grine, når livet er allerværst.
– Det betød rigtig meget for hele familien, at der kom hospitalsklovne på Strandbakkehuset. Vi blev mødt med stor omsorg og empati. Flora fik besøg på værelset, og klovnene tilpassede besøget efter hendes humør og energi. Selvom livet ikke kunne blive mere trist, havde vi alligevel brug for at grine og have noget at grine af, fortæller Line.
Respekt og medfølelse er vigtigt
Når Petunia møder familierne, er hun meget bevidst om, at hun træder ind i et rum med megen sårbarhed, sorg og fortvivlelse. Det er vigtigt for hende at vise familien respekt og medfølelse samtidig med, at hun i sin rolle som hospitalsklovn også tilbyder et pusterum. Et sted, hvor tankerne får et andet fokus for en stund. Hvor de måske griner sammen og glemmer et øjeblik. Stikker af fra det hele og drømmer sig til en anden virkelighed.
– Jeg tror, det er meget vigtigt at lukke lyset ind for at kunne klare det, som familierne skal kunne klare i den situation, og jeg føler mig meget ydmyg og taknemmelig over at få lov til at komme så tæt på familierne, afslutter hun.