Book et foredrag med hospitalsklovnen Petunia.

Vidste du, at man kan booke et foredrag med en hospitalsklovn? Se hvad et foredrag med hospitalsklovnen Petunia indeholder.

Workshop ved: Petunia / Pia Cisko

Jeg fortæller kort om tankerne bag hospitalsklovnens arbejde, herunder hvilke redskaber vi bruger, og hvordan de virker. Sommetider ønskes et bestemt tema, som  fx ’Klovnen som kommunikationsmetode’, ’Humor på arbejdspladsen’ eller ’At klovne for demente’. Det kan også være en temadag eller workshop med et bestemt fokus. Jeg fortæller små historier fra min hverdag på børneafdelingerne, voksenafdelingerne og fra plejehjemmene, som hver især afspejler det tema jeg taler om.

Jeg har holdt foredrag ved  sogneaftener, i forskningsloger og -foreninger, på undervisningsinstitutioner som Sorgpilotuddannelsen, Social – og sundhedsskolen, Lægesekretærskolen, sygeplejeskoler, Aarhus Universitet, Præsteseminarer, højskoler, forældreforeninger og plejepersonale på hospitaler. Jeg præsenterer gerne min klovn.

Foredraget strikkes sammen i dialog og ønske fra foredragsstedet.

Praktisk information:

Arbejder i Skadestuen, børneafdelinger og på demensenheder på plejehjem.

Varighed: 1 – 1½ time eller efter aftale.

Pris: Et foredrag koster 4080 kr. + transport.

Hospitalsklovnen Petunia

Læs også