Book et foredrag eller workshop med hospitalsklovnen Frk. Lakrids.
Vidste du, at man kan booke et foredrag eller en workshop med en hospitalsklovn? Se hvad du kan booke hospitalsklovnen Frk. Lakrids til.
Workshop ved: Hospitalsklovnen Frk. Lakrids / Dorthe Kierkegaard
Her tilbydes kombineret foredrag og workshop med udgangspunkt i fortællinger og øvelser, der eksemplificerer barnets møde med sygehuset.
Denne undervisningsgang egner sig især til voksne, der arbejder med børn og unge. I får et indblik i hospitalsklovnen Frøken Lakrids’ arbejde, baseret på fortællinger fra sygehuset set med en klovns øjne, og samtidig får I via udvalgte øvelser en fornemmelse af og ideer til, hvordan leg, humor og fantasi kan bruges i arbejdet med børn og unge.
Står du og mangler et spændende kreativt indspark, så kunne dette være alle tiders undervisningsvalg. Dorthe Kierkegaard, har tidligere undervist i ovenstående som en del af et efteruddannelsesprogram for tandteknikere og tandplejere på Panuminstituttet, samt for studerende på SOSU-skoler og pædagogseminarier.
Praktisk information
Varighed: 2-3 timer.
En workshop koster 4.500 kr. + transport.
Foredrag ved: Hospitalsklovnen Frk. Lakrids / Dorthe Kierkegaard
Her tilbydes et foredrag baseret på fortællinger fra sygehuset set med hospitalsklovnen Frøken Lakrids’ øjne.
I får hermed et indblik i barnets møde med sygehuset, hvor klovnen kan være med til at bryde tabuer og hjælpe med mestring af svære situationer knyttet til en indlæggelse. Der bliver ligeledes fortalt om konkrete situationer i mødet med indlagte børn og deres familier. Om hvordan leg, humor og fantasi kan gøre indlæggelsen mindre skræmmende, og om hvordan klovnen altid forsøger at finde det raske legebarn i alle på sin vej. Det være sig personale, barn, søskende og forældre.
Praktisk information
Varighed: ca. 1 time.
En times foredrag koster 4.080 kr. + transport.